Børn og skilsmisse

I går udkom bogen "Børn og skilsmisse - praktikerens guide", som er skrevet af Anja Marschall, som har skrevet ph.d. om delebarnets hverdagsliv. Bogen er skrevet til fagpersonale i skoler og daginstitutioner men kan med fordel også læses af skilte forældre. Den giver nemlig et gennemført indblik i, hvordan du bedst støtter vuggestue-delebarnet, børnehave-delebarnet og skole-delebarnet.

Bogen er tænkt som en slags skilsmisseplan - ligesom skoler og daginstitutioner har sorgplaner - så er denne bog en slags plan for, hvad man som fagpersonale kan gøre, for at støtte et barn hvis forældre er skilt. Men det er netop ikke en færdig lavet manual, for dette arbejde skal blive levende i mødet med delebarnet. 

Jeg har både holdt kurser for fagpersonale og skrevet artikler med forfatteren til denne bog, så jeg kender hendes synspunkter og faglige pointer. Noget af det, jeg værdsætter, er hendes evne til at holde fokus på delebarnets perspektiv, så barnets oplevelser og behov bliver tydelige i en sammenhæng. Uanset om du er forælder eller fagperson, så er det vigtigt, det møde du har med delebarnet rummer både dit voksne og barnets perspektiv. 

Anja Marschalls intention med bogen beskriver hun på følgende måde: "at barnet ikke skal stå alene med bekymringer, tanker og følelser, men også...at trække forbindelse bagud til det, der er foregået, og fremad mod det, der skal ske". Hun har bygget bogen op med genkendelige case beskrivelser fra et delebarns liv, inspirerende tilgange til måder at støtte delebarnet på samt vigtige faglige henvisninger og refleksioner. Du kan kigge lidt i bogen på følgende link: http://www.samfundslitteratur.dk/bog/b%C3%B8rn-og-skilsmisse 

Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste

Kærlig hilsen

Anna Prip

Syv gudddommelige dage i Albert Svenssons ellers ret almindelige liv

I dag udkommer en vigtig bog for delebørn, som hedder ”Syv guddommelige dage i Albert Svenssons ellers ret almindelige liv”, den er skrevet af Flemming Møldrup. Bogen italesætter det meget dybe ønske, som de fleste delebørn har om, hvis bare mor og far kunne være sammen igen – for det sker faktisk på magisk og finurlig morsom vis i bogen.

”Albert Svensson sad alene på bænken under uret i skolegården. Han glædede sig til, at skolen var slut, og han skulle hjem til sin mor og far. Han håbede, at hvis bare faren dukkede op nok gange, ville hans mor og far begynde at elske hinanden igen. Og måske ville Albert Svenssons far til sidst flytte sådan rigtigt ind i huset igen, så alt kunne blive, ligesom før Albert Svenssons mor og far blev skilt. Det gad han virkelig godt, kunne han mærke”.

Noget af det, jeg synes, er lykkedes i denne bog er, forfatteren har beskrevet et nutidigt delebarns liv, så læseren oplever verden efter skilsmissen fra barnets perspektiv. Vi kommer tæt på ønsker og drømme og virkeligheden, som den kunne folde sig ud både for drenge og piger. Så bogen tager altså sit afsæt fra det tidspunkt, hvor mor og far er sammen igen og det er bestemt ikke let.

Når man som delebarn ønsker ens forældre kunne bo sammen igen, elske hinanden igen eller i det mindste spise aftensmad sammen igen, så er det et helt naturligt ønske, der udspringer af behovet for ro og stabilitet og genkendelighed. Livet efter skilsmissen er fuld af forandringer, som barnet ikke selv har valgt. Uanset om du læser bogen højt for et delebarn i børnehave eller indskolings-alderen, eller et større skolebarn selv læser den, så inviterer den til refleksion omkring emnet. Bogen er skrevet, så både børn og voksne er underholdt og udfordret, for hvordan håndterer man livet efter skilsmissen, hvis ens mor og far ikke kan være i stue sammen mere? Mange delebørn, jeg taler med, tvinger deres forældre til at reflektere over dette emne. I nogle tilfælde reagerer delebørn med angst eller uro på skilsmissens konsekvenser, så forældrene på den måde er nødt til at forholde sig til barnets verden. Denne bog inviterer til en snak om, hvordan mor og far på en eller anden måde kan være sammen alligevel på trods af skilsmissen. Forfatteren har i hvert fald reflekteret over, hvordan det måske kunne komme til at se ud, hvis barnets ønske, om at mor og far igen var sammen, blev effektueret. Bogen rammer på sympatisk vis ind i det blødeste punkt af et delebarns hjerte.

Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste

Kærlig hilsen

Anna Prip

Hvordan håndterer dit delebarn vrede?

”Det bedste, man kan gøre ved problemer, er at lære dem at kende” – sådan skriver forfatter og socialrådgiver Camilla Grann i sin nye børnebog ”Anton Tigertæmmer”, som udkommer i dag. Det er en historie om en helt almindelig dreng, der hedder Anton, som nogle gange kommer i problemer i børnehaven. Det forholder sig nemlig sådan, at der springer en tiger ud af maven på ham, når han bliver vred. Tigeren kan finde på alt muligt som at bide og brøle og når han ikke længere er vred, så forsvinder tigeren ind i maven igen. Det er egentlig ret besynderligt, hvordan det kan lade sig gøre… Bogen handler om, hvordan Anton lærer at tæmme tigeren i maven.

Når der opstår situationer i vores liv, som vi har svært ved at håndtere – såsom at blive så vred, at det føles som en tiger der springer ud af maven - så er vores typiske ubevidste reaktionsmønstre ofte at fortrænge eller blive overvældet. Det er sjældent, vi helt af os selv går i gang med at undersøge et problem eller forsøger at blive venner med sådan en tiger. Denne bog er vigtig, fordi den på finurlig og sjov børnefacon tager fat på en rummelig snak om vreden, som jo er en af vores grundfølelser. Bogen tilbyder forslag til, hvordan man kan være sammen med vreden, uden at forsøge at tvinge den til at gå væk eller bure den inde. Det sidste er for øvrigt et umuligt projekt, for det, vi forsøger at holde nede, bliver ved med at poppe op og måske ligefrem styre os.

Det kan være svært for både børn og voksne at håndtere vrede. Efter 10 års erfaring som familieterapeut med samtaler med skilte forældre og delebørn, så ved jeg af erfaring, at det er et emne mange voksne også tumler med. Enten forsøger vi at undgå den og skammer os måske over den eller også fylder den hele familien. Det er selvfølgelig muligt at give vreden plads, uden den fylder så for meget, det bliver svært at være sammen med andre mennesker og det kommer Anton Tigertæmmer til at lære. Bagest i bogen er der et særligt afsnit til de voksne med vejledning i, hvordan man med fordel kan tale med børn om svære følelser som vrede. Der er en forklaring på begrebet ’eksternalisering’, som kort fortalt handler om at adskille personen fra problemet. I dette tilfælde at kalde vreden for en tiger, som dermed ikke er hele Anton, men som kommer ud af hans mave. Det er dog kun en del af håndtering af problemet eller vreden. Det kan være ligeså vigtigt at undersøge, hvad der har aktiveret den. Forfatteren skriver følgende direkte til skilte forældre i voksen-afsnittet bagest i bogen: ”Sagt med andre ord kan det i første omgang være vigtigere for Anton at tale om, hvad der gør ham vred/krænker ham, end at tale om, hvordan han kan lære at tæmme Tiger-Jørgen. Og hvis vreden f.eks. bunder i, at forældrene er blevet skilt, er det vigtigt, at de tager ansvar for reaktionen.”

Bogen kan købes på følgende link: http://www.arnoldbusck.dk/boern-unge/boerneboeger/anton-tigertaemmer

Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste

Kærlig hilsen

Anna Prip