tirsdag den 28. november 2017
Dus med døden
Hvis du selv eller en du kender netop har mistet, så kan du have gavn af denne lille fine bog, som jeg i dag har modtaget med posten. DUS MED DØDEN er skrevet af Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello, som har samlet en masse gode råd og personlige erfaringer.
Bogen er delt op i fire overordnede afsnit;
1) Den første tid
2) Sorgens anatomi
3) Hvad skal jeg sige
4) Senere
Bogen er fuld af vedkommende og let genkendelige overskrifter, som kan være en støtte at læse sig igennem i tiden både inden og umiddelbart efter dødsfaldet og måske endda også flere år frem. Jeg har valgt et uddrag fra et af Marie-Louises minder fra hendes mors død, som har overskriften;
De kolde ben.
"En sygeplejerske tager mig om skuldrene: "Du skal ikke være bange for, at hun fryser." Kulden flytter sig taktfast opad, men hænderne er stadig bløde og varme. Jeg knuger dem. Kigger og lytter. Den tunge vejrtrækning, der ændrer sig. Hjertet i hende, der galoperer af sted. Hendes kinder gløder af varme. Jeg lægger mit hoved på hendes brystkasse, og et kort øjeblik tror jeg, at hun er væk. Indtil hun trækker vejret - tungt og rallende. "Mor, det er ok....det er tid til at tage af sted. Du skal ikke være bange eller kæmpe mere. Du må gerne give slip." Klokken 00.25 forlader livet min mors krop, hendes hænder er i mine, og mit ansigt lige ved hendes."
Det er både smukt og enkelt beskrevet - fuldstændig usentimentalt og alligevel dybt rørende. Sådan kan det opleves, når livet forsvinder fra en krop, som er ens mors. Og sådan kan det opleves, når man selv er til stede og sorgen herefter bliver et livsvilkår.
Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste
Kærlig hilsen
Anna Prip
fredag den 16. december 2016
Børn og skilsmisse
I går udkom bogen "Børn og skilsmisse - praktikerens guide", som er skrevet af Anja Marschall, som har skrevet ph.d. om delebarnets hverdagsliv. Bogen er skrevet til fagpersonale i skoler og daginstitutioner men kan med fordel også læses af skilte forældre. Den giver nemlig et gennemført indblik i, hvordan du bedst støtter vuggestue-delebarnet, børnehave-delebarnet og skole-delebarnet.
Bogen er tænkt som en slags skilsmisseplan - ligesom skoler og daginstitutioner har sorgplaner - så er denne bog en slags plan for, hvad man som fagpersonale kan gøre, for at støtte et barn hvis forældre er skilt. Men det er netop ikke en færdig lavet manual, for dette arbejde skal blive levende i mødet med delebarnet.
Jeg har både holdt kurser for fagpersonale og skrevet artikler med forfatteren til denne bog, så jeg kender hendes synspunkter og faglige pointer. Noget af det, jeg værdsætter, er hendes evne til at holde fokus på delebarnets perspektiv, så barnets oplevelser og behov bliver tydelige i en sammenhæng. Uanset om du er forælder eller fagperson, så er det vigtigt, det møde du har med delebarnet rummer både dit voksne og barnets perspektiv.
Anja Marschalls intention med bogen beskriver hun på følgende måde: "at barnet ikke skal stå alene med bekymringer, tanker og følelser, men også...at trække forbindelse bagud til det, der er foregået, og fremad mod det, der skal ske". Hun har bygget bogen op med genkendelige case beskrivelser fra et delebarns liv, inspirerende tilgange til måder at støtte delebarnet på samt vigtige faglige henvisninger og refleksioner. Du kan kigge lidt i bogen på følgende link: http://www.samfundslitteratur.dk/bog/b%C3%B8rn-og-skilsmisse
Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste
Kærlig hilsen
Anna Prip
fredag den 23. september 2016
Syv gudddommelige dage i Albert Svenssons ellers ret almindelige liv
I dag udkommer en vigtig bog for delebørn, som hedder ”Syv
guddommelige dage i Albert Svenssons ellers ret almindelige liv”, den er
skrevet af Flemming Møldrup. Bogen italesætter det meget dybe ønske, som de
fleste delebørn har om, hvis bare mor og far kunne være sammen igen – for det
sker faktisk på magisk og finurlig morsom vis i bogen.
”Albert Svensson sad alene på bænken under uret i
skolegården. Han glædede sig til, at skolen var slut, og han skulle hjem til
sin mor og far. Han håbede, at hvis bare faren dukkede op nok gange, ville hans
mor og far begynde at elske hinanden igen. Og måske ville Albert Svenssons far
til sidst flytte sådan rigtigt ind i huset igen, så alt kunne blive, ligesom
før Albert Svenssons mor og far blev skilt. Det gad han virkelig godt, kunne
han mærke”.
Noget af det, jeg synes, er lykkedes i denne bog er, forfatteren
har beskrevet et nutidigt delebarns liv, så læseren oplever verden efter skilsmissen
fra barnets perspektiv. Vi kommer tæt på ønsker og drømme og virkeligheden, som
den kunne folde sig ud både for drenge og piger. Så bogen tager altså sit afsæt
fra det tidspunkt, hvor mor og far er sammen igen og det er bestemt ikke let.
Når man som delebarn ønsker ens forældre kunne bo sammen
igen, elske hinanden igen eller i det mindste spise aftensmad sammen igen, så
er det et helt naturligt ønske, der udspringer af behovet for ro og stabilitet
og genkendelighed. Livet efter skilsmissen er fuld af forandringer, som barnet
ikke selv har valgt. Uanset om du læser bogen højt for et delebarn i børnehave
eller indskolings-alderen, eller et større skolebarn selv læser den, så
inviterer den til refleksion omkring emnet. Bogen er skrevet, så både børn og
voksne er underholdt og udfordret, for hvordan håndterer man livet efter
skilsmissen, hvis ens mor og far ikke kan være i stue sammen mere? Mange
delebørn, jeg taler med, tvinger deres forældre til at reflektere over dette
emne. I nogle tilfælde reagerer delebørn med angst eller uro på skilsmissens
konsekvenser, så forældrene på den måde er nødt til at forholde sig til barnets
verden. Denne bog inviterer til en snak om, hvordan mor og far på en eller
anden måde kan være sammen alligevel på trods af skilsmissen. Forfatteren har i
hvert fald reflekteret over, hvordan det måske kunne komme til at se ud, hvis
barnets ønske, om at mor og far igen var sammen, blev effektueret. Bogen rammer
på sympatisk vis ind i det blødeste punkt af et delebarns hjerte.
Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste
Kærlig hilsen
Anna Prip
fredag den 26. august 2016
Hvordan håndterer dit delebarn vrede?
”Det
bedste, man kan gøre ved problemer, er at lære dem at kende” – sådan skriver
forfatter og socialrådgiver Camilla Grann i sin nye børnebog ”Anton
Tigertæmmer”, som udkommer i dag. Det er en historie om en helt almindelig
dreng, der hedder Anton, som nogle gange kommer i problemer i børnehaven. Det
forholder sig nemlig sådan, at der springer en tiger ud af maven på ham, når
han bliver vred. Tigeren kan finde på alt muligt som at bide og brøle og når
han ikke længere er vred, så forsvinder tigeren ind i maven igen. Det er
egentlig ret besynderligt, hvordan det kan lade sig gøre… Bogen handler om,
hvordan Anton lærer at tæmme tigeren i maven.
Når der opstår situationer i vores liv, som vi har svært ved at
håndtere – såsom at blive så vred, at det føles som en tiger der
springer ud af maven - så er vores typiske ubevidste reaktionsmønstre ofte at
fortrænge eller blive overvældet. Det er sjældent, vi helt af os selv går i
gang med at undersøge et problem eller forsøger at blive venner med sådan en
tiger. Denne bog er vigtig, fordi den på finurlig og sjov børnefacon tager fat
på en rummelig snak om vreden, som jo er en af vores grundfølelser. Bogen
tilbyder forslag til, hvordan man kan være sammen med vreden, uden at forsøge
at tvinge den til at gå væk eller bure den inde. Det sidste er for øvrigt et
umuligt projekt, for det, vi forsøger at holde nede, bliver ved med at poppe op
og måske ligefrem styre os.
Det kan være svært for både børn og voksne at håndtere vrede.
Efter 10 års erfaring som familieterapeut med samtaler med skilte forældre og
delebørn, så ved jeg af erfaring, at det er et emne mange voksne også tumler
med. Enten forsøger vi at undgå den og skammer os måske over den eller også
fylder den hele familien. Det er selvfølgelig muligt at give vreden plads, uden
den fylder så for meget, det bliver svært at være sammen med andre
mennesker og det kommer Anton Tigertæmmer til at lære. Bagest i bogen er
der et særligt afsnit til de voksne med vejledning i, hvordan man med fordel
kan tale med børn om svære følelser som vrede. Der er en forklaring på begrebet
’eksternalisering’, som kort fortalt handler om at adskille personen fra
problemet. I dette tilfælde at kalde vreden for en tiger, som dermed ikke er hele Anton, men som kommer ud af hans mave.
Det er dog kun en del af håndtering af problemet eller vreden. Det kan være
ligeså vigtigt at undersøge, hvad der har aktiveret den. Forfatteren skriver
følgende direkte til skilte forældre i voksen-afsnittet bagest i bogen: ”Sagt
med andre ord kan det i første omgang være vigtigere for Anton at tale om, hvad
der gør ham vred/krænker ham, end at tale om, hvordan han kan lære at tæmme
Tiger-Jørgen. Og hvis vreden f.eks. bunder i, at forældrene er blevet skilt, er
det vigtigt, at de tager ansvar for reaktionen.”
Bogen kan købes på følgende link: http://www.arnoldbusck.dk/boern-unge/boerneboeger/anton-tigertaemmer
Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste
Kærlig hilsen
Anna Prip
fredag den 23. maj 2014
To hjem én familie
Min anmeldelse kommer dog et stykke tid efter udgivelsen, da
jeg i mellemtiden har haft travlt med foredrag, supervision, klienter mm.
Desuden deltog jeg i et for bogens tema yderst relevant interview på TV2 i
forlængelse af dokumentarserien, som de viste 3 aftener i træk; ”Med børnene
som våben”. Interviewet handlede om, hvordan jeg som terapeut havde hjulpet et
hold skilsmisseforældre med at kommunikere omkring børnene igen efter i en
periode slet ikke at kunne tale med hinanden eller kunne holde ud at være i
stue sammen. Som de selv sagde i interviewet, så kommunikerede de tidligere
gennem børnene, som på et tidspunkt kom i tvivl om, hvad og hvem de skulle tro
på. En familie som på nogle områder har tumlet med lignende udfordringer, som
bogen med flere lignende eksempler også åbner op for.
Hanna Søndergaard Jensen, som har 25 års erfaring ved
Statsforvaltningen, deler i bogen generøst ud af sin viden. Når man læser
bogen, føles det på en måde lidt, som om man får besøg af en dygtig fagperson,
som svarer på mange spørgsmål, som kan relatere sig til skilsmissen. Hun
skriver bl.a. om, når konflikten mellem forældrene sætter dagsordenen; ”Barnet overtager let den svigtede forælders
synspunkt, især hvis denne forælder giver udtryk for sorg over bruddet og
direkte eller indirekte placerer skylden hos den anden forælder. Generelt kan
børn ikke holde til at blive inddraget i forældrenes strid eller at lægge øre
til den ene forældres negative omtale af den anden…Børn kan let komme til at
føle, at det er dem, der giver anledning til forældrenes konflikter, fordi de
står i et krydsfelt imellem dem”.
Nogle forældre, som er skilt, har derimod ikke svært ved at
tale eller være i stue sammen. De mødes måske jævnligt og spiser med hinanden
og kan komme til at spekulere på, om det kan få deres delebarn til at ønske og
måske tro, at de flytter sammen igen. Dertil svarer Hanne i bogen; ”Om børn vil spekulere på, om deres far og
mor vil flytte sammen igen? Givetvis. De tanker skal børn have lov at tumle
med. For uanset om man mødes og spiser sammen eller ej, håber børn ofte, at
deres forældre finder sammen igen”.
I 2012 var jeg terapeut på dokumentar serien på DR1; ”Skilsmisse
forbudt for børn – når hele børn deles”. Her hjalp jeg en ung pige med at
genetablere kontakten med sin far. Efter forældrenes skilsmisse, hvor faderen
var flyttet sammen med en ny kæreste, havde pigen i lidt over et år ikke talt
med sin far og hun boede udelukkende hos sin mor.
Når den ene forælder bliver forelsket i en ny partner, så
har Hanne følgende gode råd: ” Som
forælder er det vigtigt at lade en ny kæreste vente i kulissen så længe som
muligt og i stedet forberede barnet på, at den nye kæreste er en, man besøger
og er sammen med, når man ikke er sammen med barnet…Det er ikke ualmindeligt at
se, at større børn stejler og nægter at besøge den forælder, der pludselig har
forladt familien. For barnet er familien blandt meget andet en enhed, man ikke
kan melde sig ud af. Hvis en forælder er forelsket og flytter direkte sammen
med en ny partner, vil nogle børn også føle, at den forelskede forælder er
anderledes, end han/hun plejer at være”.
Bogen kan bruges både hvis du står midt i at skulle skilles
og ønsker inspiration til det gode forælder eksempel og den er fyldt med
Hanne´s erfaringer ift. konkrete dilemmaer, som både barnet og forældrene kan
befinde sig i.
Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste
Kærlig hilsen
Anna Prip
onsdag den 16. april 2014
Skaderne - en bog af Morten Dürr om sorg i børnehøjde.
Når barnelivet er faldet fuldstændig fra hinanden og ens mor er død, så kan det være rart at forsøge på at stykke tilværelsen sammen igen lap efter lap.
Mange børn, som har været i sorgterapi hos mig gennem tiden, har beskrevet døden som noget, som på en måde slår livet i stykker. Som glas der splintres i tusinde stykker. Samtalerne hos mig går blandt andet ud på at opleve sit liv som helt igen ved på ny at stykke livet sammen. Det bliver aldrig det samme igen men i stedet noget anderledes, som også kan være smukt og unikt.
Netop denne sorgproces med at stykke livet sammen igen efter mors død, beskæftiger Morten Dürr sig med i bogen "Skaderne", som er udgivet på forlaget Alvida og illustreret af Peter Bay Alexandersen. Bogen kan købes som e-bog på følgende link:
Oscars mor dør og pludselig føles alting så trist og mørkt, indtil han får hjælp af sin lillebror Asger og skaderne i haven til at stykke livet sammen på ny - ord for ord med en eventyrlig besked fra mor.
Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste
Kærlig hilsen
Anna Prip
søndag den 14. juli 2013
Har du svært ved at tale med dit barn om skilsmissen?
Så er der hjælp at hente i bogen ”Snak om det...med alle børn – en bog om angst, depression, stress og traumer”, som er skrevet af socialrådgiver og psykoterapeut Karen Glistrup. Med forord af selveste HKH Kronprinsesse Mary, der bl.a. indleder med følgende tekst; ”Bogen er god og hjælpsom. Ord og billeder fortæller om det, som er så svært at forklare. De fortæller om, hvad vi kan gøre for at holde os sunde i sindet. Bogen hjælper os med at tale om vores tanker og følelser. Dét er nemlig sundt for både børn og voksne”.
Det er aldrig børnenes skyld!
Bogen er skrevet til både børn og voksne og illustreret af Pia Olsen med skønne Alfons Åberg lignende tegninger, som gør det nemmere at begribe de mange forskellige følelser og tilstande, man som menneske kan komme i, når livet bliver svært.
På side 15 står der i teksten til de voksne: ”når det bliver svært at rumme sine følelser, så kan de 'flyde over' og 'hvirvle rundt', så de mennesker, som er nærmest, let kommer til at samle dem op...Børnene er de store ofre i dette samspil. De magter nemlig ikke så let at lægge skylden fra sig. Den kan slå rod og viser sig ofte at være en meget livskraftig ukrudtsplante”.
Endvidere står der på side 37: ” Hver gang forældre skændes og snakker dårligt om hinanden, forurener vi simpelthen den luft, som børnene indånder”. Sådan hører jeg ofte delebørn udtale sig i min klinik om, hvor svært det kan være, når de voksne har konflikter. De fortæller om, at de ikke kan få luft, nogle gange stikker det i halsen og de har lyst til at kaste op. Hvis man som barn ikke får hjælp til at forstå det, som man fornemmer og føler, så vil man ofte selv drage konklusioner. Men som Karen skriver på side 25: ” Det bliver en forståelse, som er fuld af tvivl, skam, skyld, angst og ensomhed” - derfor er det så vigtigt at få talt med børn om deres oplevelser af skilsmissen og andre svære livsforandringer.
Du kan læse mere om bogen og undervisningsmateriale her: www.snak-om-det.dk
Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste
Kærlig hilsen
Anna Prip
Abonner på:
Opslag (Atom)