Hvis du selv eller en du kender netop har mistet, så kan du have gavn af denne lille fine bog, som jeg i dag har modtaget med posten. DUS MED DØDEN er skrevet af Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello, som har samlet en masse gode råd og personlige erfaringer.
Bogen er delt op i fire overordnede afsnit;
1) Den første tid
2) Sorgens anatomi
3) Hvad skal jeg sige
4) Senere
Bogen er fuld af vedkommende og let genkendelige overskrifter, som kan være en støtte at læse sig igennem i tiden både inden og umiddelbart efter dødsfaldet og måske endda også flere år frem. Jeg har valgt et uddrag fra et af Marie-Louises minder fra hendes mors død, som har overskriften;
De kolde ben.
"En sygeplejerske tager mig om skuldrene: "Du skal ikke være bange for, at hun fryser." Kulden flytter sig taktfast opad, men hænderne er stadig bløde og varme. Jeg knuger dem. Kigger og lytter. Den tunge vejrtrækning, der ændrer sig. Hjertet i hende, der galoperer af sted. Hendes kinder gløder af varme. Jeg lægger mit hoved på hendes brystkasse, og et kort øjeblik tror jeg, at hun er væk. Indtil hun trækker vejret - tungt og rallende. "Mor, det er ok....det er tid til at tage af sted. Du skal ikke være bange eller kæmpe mere. Du må gerne give slip." Klokken 00.25 forlader livet min mors krop, hendes hænder er i mine, og mit ansigt lige ved hendes."
Det er både smukt og enkelt beskrevet - fuldstændig usentimentalt og alligevel dybt rørende. Sådan kan det opleves, når livet forsvinder fra en krop, som er ens mors. Og sådan kan det opleves, når man selv er til stede og sorgen herefter bliver et livsvilkår.
Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste
Kærlig hilsen
Anna Prip
