Sådan siger mange delebørn til mig i klinikken, når snakken falder på mors eller fars nye kæreste. Når vi læser historien om Lille frø, så vækker det ofte genkendelse hos delebarnet.
Lille frø er skrevet og tegnet af Jakob Martin Strid, som også har lavet bl.a. Mustafa´s kiosk og Striben i Politiken og som for tiden er aktuel med en udstilling af sine tegninger på Storm P museet.
Lille frø er meget, meget slem. Derfor havner han ret hurtigt hos skolepsykologen, som vil sende Lille frø videre til en specialist, men måske kan han kun finde sig selv ved at drage helt til verdens ende ...
Historien har en finurlig tilgang til det, at vi voksne nogle gange synes, at vores børn opfører sig besynderligt i visse situationer og vi kan føle os magtesløse i forhold til, hvordan vi skal håndtere det. Den har et satirisk og humoristisk blik på både diagnoser og kendis-effekt og så viser den på sødeste vis, hvordan samhørighed, rummelighed og kærlighed kan forvandle selv meget komplicerede situationer.
Der skal nogen gange ikke meget til, før man føler sig udenfor flokken. Faktisk kan det endda gøre noget ved os eksistentielt, hvis vi på en eller anden måde oplever os selv som værende udenfor – altså hvor de andre er sammen om noget, som vi selv ikke er en del af. Jeg taler med rigtigt mange børn i sorg og de fleste af dem føler sig på en måde så anderledes, at det går ud over deres følelse af basal tryghed og samhørighed. Vi er jo fra tidernes morgen sociale væsner og har svært ved at klare os alene og hvis vi over tid oplever isolation, hvor der burde være en forbindelse, så kan det sætte sig som spor af modløshed eller ligefrem depression. Det forekommer især, hvis barnet oplever sig selv som værende anderledes og udenfor den nære familie.
Lille frø siger på et tidspunkt: ”Jeg er alt for slem – der er ingen, der kan holde mig ud”.
Der kan være forskellige årsager til, at et delebarn f.eks. ikke kan li mors nye kæreste. Jeg hører mange versioner af besynderlige situationer, som barnet har stået i sammen med mor eller far og deres nye kæreste, som selvsagt vil resultere i en følelse af isolation for barnet. Det kan være, at barnet fra den ene dag til den anden ikke længere må sove hos mor eller far, fordi nu ligger der en kæreste i sengen eller at barnet bliver irettesat af den nye kæreste. Men oftest oplever barnet sig alene med de følelser, som kan opstå, når mor eller far får en kæreste uden det virker åbenlyst for forældrene. Måske er der søskende, som godt kan li den nye voksne i hjemmet og så kan man på den måde føle sig alene om at opleve modstand. Måske ser mor eller far så glad og forelsket ud, at barnet på den måde føler sig fuldstændig anderledes og alene om at opleve vrede eller irritation. Det kan give barnet en negativ indre dialog, hvor de føler sig forkert og ikke værdige.
Udstillingen af Jakob Martin Strid´s tegninger og tekster varer indtil 28/04. Du kan læse mere om udstillingen her: http://www.stormp.dk/Storm-P/aktuel-udstilling.html
Hvad gør I hos jer, hvis nogen føler sig udenfor eller anderledes?
Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste
Kærlig hilsen
Anna
